Depressive lidelser er nogle af de mest almindelige psykriatiske lidelser, som kan ramme alle mennesker i alle aldersgrupper i hele verden. Depression viser sig klinisk forskelligt fra få symptomer til svære og indvaliderende kliniske tilstande. Normalt viser depressonen sig ved en konstellation af kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige, fysiologiske, interpersonelle, sociale og arbejdsrelaterede symptomer. Lidelsen kan være af varierende sværhed, og nogle mennesker kan have tilbagevendende symptomer. Depresson kan også sameksistere med andre psykiatriske eller somatiske lidelser som angst, stofmisbrug, OCD, diabetes, hypertension og hjertesygdomme. Heldigvis kan depression behandles effektivt - derfor er det vigtigt at man kender symtomerne og søger professionel hjælp.
Oplever du at du har forsænket stemningsleje - at du er meget nedtrykt eller ikke i stand til at føle noget overhovedet? At du ikke har motivation, overskud eller energi og samtidig føler dig meget træt? Og at ting, der før gjorde dig glad ikke længere gør? Så kan det være, at du har en depression. Udover de nævnte symptomer, kan depression også påvirke appetit, søvn, opmærksomhed, koncentration, aktivitetsnievau samt medføre negativ og pessimistisk tænkning, der kan påvirke selvtilliden. Hvis du oplever flere af disse symptomer i mere end 14 dage, er det vigtig, at du søger professionel hjælp. Det kan være afgørende for både at forebygge og behandle depressive symptomer hurtigst muligt, idet ubehandlet depression kan medføre permanente skader i hjernen. Det kan særligt forringe hukommelse og læring samt øge risikoen for nye tilfælde af depressioner eller øge sårbarhed for stress.
Som en målorienteret og korttidsterapi med vedvarende effektiv, har kognitiv adfærdsterapi vist sig at være effektiv til behandling af depression. Derfor er behandlingen også anbefalet af sundhedsstyrelsen.
Kognitiv adfærdsterapi sigter efter at reducere negativ eller uhensigtsmæssig tænkning og adfærd, som spiller en afgørende rolle i at fastholde de fleste i depressionens onde cirkel. Samtidig sigter den efter at øge motivation og aktivitetetsniveau, så følelsen af afmagt og håbløshed mindskes. Gennem terapien kan du tilegne dig teknikker som kan hjælpe dig til at forstå dine egne negative tankemønstre, følelserne og udløserne bag disse tanker samt den faktiske realitet i situationen. Herefter kan du lære, hvordan du rationelt og realistisk kan forholde dig til dine tanker, som kan reducere kogntive forvrænger og kan medføre tristhed eller inaktivitet - så du kan bryde den onde cirkel og igen at leve livet som inden du fik en depression.
Hvis du mistænker at du har en depression, så kontakt mig, så vi sammen kan lægge en plan for terapien