GRUPPETERAPI
Gruppeterapi er nogle mennesker, som er i terapi med andre, som arbejder med sig selv. Terapien forløber over 12 gange og der er maks 4 deltagere. Deltagerne mødes på et fast tidspunkt en gang om ugen og en session er af 90 minutters varighed. Indholdet i gruppeterapien vil både følge en fast struktur og have plads til åben samtale, hvor gruppen kan selv kan tage emner og problemer op, som kan drøftes. Som terapeut vil jeg skabe trygge rammer og fastholde en seriøs tilgang i samtalerne.
Gruppeterapien har mange fordele, idet det skaber mulighed for at anvende terapeutiske redskaber og have mulighed for at komme ud af sin comfortzone blandt andre mennesker, men aldrig ud af sin sikkerhedszone. Gruppeterapien muliggør at tale med andre, som står i lignende situation. Der kan være stor udviklingsmuligheder, når du sidder med andre, som du både har ligheder med og samtidig også er forskellig fra. I terapien kan du lære og praktisere at møde andre mennesker med tolerance, støtte, at konfrontere dem og spejle sig i dem.
Rammerne for gruppeterapi:
Forud for gruppeterapien vil du blive indkaldt til en forsamtale med mig, hvor vi sammen skal finde ud af, hvad du vil arbejde med i gruppeterapien og hvordan vi kan fokusere på det i gruppeterapien.
Hvis du er interesseret i at starte i gruppeterapi, er du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere. Næste forløb starter 15.oktober 2022.